Erhvervsarrangement på Øhavsmuseet 

Vores Faaborg & Egn inviterer til en spændende eftermiddag, torsdag den 29. januar 2026,
hvor Christian Lauesen (Udviklingschef for Slagteribygningen) og Peter Thor Andersen (Museumsdirektør for Øhavsmuseet) åbner dørene og præsenterer planerne for Faaborgs kommende byfornyelse og erhvervsudvikling.

Faaborg står overfor en spændende transformation, hvor flere store projekter vil forme byens fremtid, særligt omkring havneområdet.

I januar 2026 offentliggøres det endelige arkitektforslag for udviklingen af den tidligere Tulip bygning. Samtidig er udvidelsen af Øhavsmuseet i projekteringsfasen, og dermed begynder der at tegne sig et konkret og tydeligt billede af havneområdets fremtid.

Her får du mulighed for at se nye og konkrete tegninger af det historiske fabriksområde og høre om forventningerne til, hvordan hele havneområdet fremadrettet vil åbne sig op – i samspil med Øhavsmuseets udvidelse.

 

Program:

Kl. 16.00 - Vi mødes på Øhavsmuseet - velkomst

Kl. 16.15 - Rundtur i Tulip bygningen

Kl. 17.00 - Oplæg fra Christian Lauesen og Peter Thor Andersen

Kl. 18.15 - Dialog og netværk

Kl. 19.00 - Tak for i aften

 

Christian og Peter byder på kaffe/vand og sandwich til arrangementet.